Læringsscenariet ‘Anatomi og Fysiologi’ er netop
færdiggjort.
Sammen med VIA University College er vi nu blevet færdige med vores SundSim VR-scenarie ‘Anatomi og Fysiologi’, og der er nu mulighed for at udvide med flere anatomiske modeller, og spændende nye måder at lære om anatomi og fysiologi på. ![💡](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/1f4a1.svg)
![✨](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/2728.svg)
Scenariet er tiltænkt sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut, læge-studerende og generelt alle sundhedsfaglige, der gerne vil øve deres kendskab til den menneskelige anatomi og fysiologi.
I udviklingen af ‘Anatomi og Fysiologi’-scenariet har vi lagt en del energi i at etablere et solidt fundament, hvorpå der kan udvides med flere anatomiske systemer, måder at udforske modeller på, nye sprog og spil-/quiz-funktioner. ![🏗](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/1f3d7.svg)
![🧱](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/1f9f1.svg)
Vi vil derfor meget gerne høre, hvad du kunne tænke dig at opleve og lære mere om gennem ‘Anatomi og Fysiologi’-scenariet. Jo flere forslag vi modtager, jo bedre kan vi sikre et bredt og godt anvendelsespotentiale i de fremtidige versioner af scenariet. ![🗳](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/1f5f3.svg)
I den nuværende version er det muligt at opleve følgende:
Udforske hjertet, lungekredsløbet, respirationssystemet (øvre og nedre luftveje), skelet (thorax), rygsøjle og kraniet med de korrekte danske, latinske og engelske betegnelser.
Skalere, rotere og flytte organerne frit i rummet omkring dig, hvilket også gør det muligt at træde ind i hjertet, lungerne og andre organer.
Identificere og udvælge de korrekte organer i et anatomi-spil, hvor der konkurreres om at få flest rigtige på kortest tid, og dermed få den højeste score. I forlængelse af dette er der udviklet et intelligent system, der kan give forslag til hvad du burde øve.
Der er et enormt potentiale i anvendelsen af VR-teknologi til læring i anatomi og fysiologi, og teknologien er blevet anvendt indenfor dette område i flere år på flere skoler. Med SundSim VR-scenariet ‘Anatomi og Fysiologi’ vil vi udvikle en læringsoplevelse, der i udgangspunktet egner sig til at blive anvendt på de danske sundhedsfaglige uddannelse, men som forventeligt også vil kunne blive anvendt internationalt. 🇩🇰![➡️](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/27a1.svg)
![🌍](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/1f30d.svg)
Stort tak til Nis Kaasby, hans kolleger og de studerende ved VIA University College for at være med til at forme denne læringsoplevelse. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde! ![💙](https://s.w.org/images/core/emoji/14.0.0/svg/1f499.svg)